Grundejerforeningen Solbakken

Renovering af fortove

Information om renovering af fortove i Grundejerforeningen Solbakken

Kære grundejer i Grundejerforeningen Solbakken,

På den ekstraordinære generalforsamling den 22. oktober 2025 blev det med flertal besluttet, at det er tid til at få renoveret vores fortove. Formålet er at sikre et pænt og jævnt underlag, der øger trafiksikkerheden og fremstår flot i hele vores område.

Arbejdet forventes at starte primo maj 2026 og vil vare ca. hele maj måned. Entreprenøren vil arbejde i etaper, så vi minimerer generne for de enkelte husstande mest muligt.

Hvad betyder det for dig?

Der skal være fri adgang til fortovet: Mens arbejdet står på ud for din bolig, kan der være korte perioder, hvor indkørslen ikke kan benyttes. I de tilfælde vil vi bede dig om at parkere andre steder i nærheden.

Beplantning, hække og ukrudt: Hvis du har hække eller buske, der vokser ud over fortovet, beder vi dig venligst om at klippe dem ind senest den 07.04.2026, så maskinerne kan komme til. Der skal være mindst 1,7 meter fra kantsten ind til beplantning (forsyningsskab eller lygtepæl). Ukrudt skal være fjernet/bekæmpet for at få det bedste resultat.

Bliver dette ikke overholdt, må vi desværre entrere med et gartnerfirma, som kommer og udfører ovennævnte på grundejerens regning.

Materialer: Der kan i perioder være opstillet materialer (sten, grus m.m.) på fællesarealer eller vejkanter.

Hvorfor gør vi det nu?

De nuværende fortove er præget af slid/rødder/sætninger, og vi ønsker at udbedre skaderne, før de bliver til fare for gående eller fører til dyrere reparationer senere hen. Projektet finansieres via vores vejfond samt den ekstraordinære opkrævning besluttet på generalforsamlingen.

Vi håber på jeres forståelse og tålmodighed mens vi fornyer vores område. Resultatet bliver til glæde for os alle sammen.

Har du spørgsmål til arbejdet, er du velkommen til at kontakte bestyrelsen.

Med venlig hilsen,

Bestyrelsen

Grundejerforeningen Solbakken