Velkommen til den nye hjemmeside for Grundejerforeningen Solbakken. Som nævnt på den seneste generalforsamling har vi valgt at oprette en ny hjemmeside, da vi ønsker løbende at kunne lægge nyheder på og hurtigt kunne ændre ting som ikke længere er tidssvarende. Dette gav os desværre lidt udfordringer på den gamle hjemmeside da den lå i en gammel version som trængte til opdatering, og det havde vi desværre ingen adgang til.
Den nye hjemmeside giver os følgende fordele:
Mulighed for at lægge nyheder ind med tekst og billeder.
Mulighed for selv at ændre det meste, evt. med hjælp fra vores leverandør ved større ændringer.
Mulighed for at lægge regnskaber, budgetter og evt. mødereferater ind.
Mulighed for at ændre personoplysninger på bestyrelsesmedlemmer.
Mulighed for den enkelte grundejer til at skrive til bestyrelsen via kontaktformularen.
Hjemmesiden er en mere tidssvarende version, som kan benyttes på PC, IPad/tablet og mobiltelefon.
Vi har i forvejen en Facebookside. Af hensyn til dem som ikke er på Facebook, giver den nye hjemmeside os mulighed for at lægge de samme nyheder ind som vi i dag lægger på Facebook.
Bemærk at der nederst på hjemmesiden er en blå Facebook ikon. Ved at klikke på denne kommer man direkte ind på vores Facebookside.
